Vores kultur
På Admiral Hotel er vores kultur bygget på tillid, ansvar og plads til personlighed. Vi tror på, at de bedste oplevelser skabes af mennesker, der trives, føler sig værdsat og har mulighed for at præge hverdagen omkring dem.
Her bliver du en del af et stærkt fællesskab med høje ambitioner, tæt samarbejde og en oprigtig stolthed i det, vi gør. Vi arbejder med kvalitet og nærvær i alle dele af hotellet – fra de små detaljer i hverdagen til de store oplevelser for vores gæster.
Vores værdier – Ambitious Excellence, Attentive Hospitality og Authentic Warmth – danner rammen for måden, vi møder både gæster og kollegaer på. Det betyder, at vi forventer meget af hinanden, samtidig med at vi passer på hinanden og skaber plads til udvikling, engagement og arbejdsglæde.
Det er en kultur, vi er stolte af og som kan mærkes, når man træder ind på Admiral Hotel.