Hotellets faciliteter
Et vellykket arrangement handler om mere end mødelokalet. Derfor tilbyder vi faciliteter, der gør hele opholdet til en oplevelse.
Hotellets fitnessrum giver mulighed for en aktiv pause i løbet af dagen eller en god start på morgenen, så du nemt kan holde fast i din træningsrutine under opholdet.
SIR er vores elegante cocktailbar, hvor atmosfære, nærvær og velkomponerede cocktails skaber de perfekte rammer for uformelle samtaler og hyggeligt samvær. SIR er det oplagte sted at samle kolleger eller kunder efter dagens program.
Admiral Main Bar tilbyder rolige omgivelser med plads til både arbejde og afslapning. Her finder du komfortable siddepladser og en afslappet atmosfære, der gør det nemt at besvare de sidste e-mails, holde et uformelt møde eller nyde en kop kaffe, en snack eller en drink.
Ønsker I et afbræk fra dagens program, er vores elektriske båd en oplagt mulighed for sightseeing langs Københavns havn eller en rolig pause på vandet. Med mulighed for at tilkøbe snacks og drikkevarer bliver bådturen en naturlig forlængelse af mødedagen.
Admiral Terrasse byder på et udvalg af retter, snacks og drikkevarer, som kan nydes i solen med udsigt over Københavns Havn. Beliggende på første række til vandet danner terrassen de ideelle rammer for en afslappende pause i løbet af dagen eller en stemningsfuld afslutning på dagens møder.