Lidt mere suite. Lidt mindre hverdag.
Vores suiter er tilrettet dig, som ønsker den mest luksuriøse og gennemførte oplevelse. Vores suiter er indrettet med fokus på både afslapning og nærvær. Det store værelse og de nøje udvalgte materialer skaber en atmosfære, hvor det er let at trække sig tilbage og føle sig hjemme.
Vi tilbyder fire forskellige suitetyper:
Junior Duplex Suite er til dig der vil have lidt ekstra. Indretningen er lavet med dig og dit behov i tankerne, og indeholder derfor bl.a. et skrivebord, en minibar, en sofa og to stole.
Admiral City Suite er til dig, der ønsker ekstra komfort under dit ophold. Suitens store bord skaber et naturligt samlingspunkt med plads til alt fra morgenkaffe og roomservice til planlægning af dagens oplevelser i København.
Admiral Waterfront Suite er det oplagte valg for dig, der ønsker lidt mere plads og velvære. Beliggende på hotellets øverste etage byder suiten på en eksklusiv atmosfære og en enestående udsigt over Københavns Havn og Operaen.
Tower Waterfront Suite er hotellets største og mest eksklusive suite. Med sin unikke placering i tårnet, store vinduespartier og udsigt over havnen, samt nogle af byens mest ikoniske seværdigheder danner den rammen om et ophold ud over det sædvanlige.
Opholdet inkluderer: Suite, fri minibar, fri cykelleje, parkering af bil, morgenmad, samt adgang til Pool & Relax Area og fitness.