SALT bar og restaurant i hotellets stueetage er et uformelt og populært gastronomisk samlingssted for både lokale stamkunder, forretningsfolk og middagsgæster fra ind- og udland. Køkkenchef Andreas Tancula Møller har skabt et elegant, moderne køkken med fundament i klassiske dyder, og gæster kan blive fristet af både flere mindre serveringer og klassiske favoritter. Vi har naturligvis en vinkælder, der matcher, uanset om du er ude efter ugens ene, gode glas eller vil på smagsudflugt under restaurantchefens kyndige guidning.
Smagen af SALT
SALT restaurant
Maden i SALT restaurant er fuld af innovative og udfordrende smage. Det er moderne dansk og skabt ud fra stærkt traditionelt fundament, hvor moderne teknikker forfiner og udfordrer vanen. Klassiske og genkendelige smagskombinationer kombineret med fristelser fra nutidige fortolkninger repræsenterer det, vi definerer som moderne klassikere.
Menuen består både af et a la carte menukort samt to sammensatte menuer á 3 og 4 retter – som naturligvis også fås med tilhørende vinmenu.