Læs mere om vores SÆRLIGE TILBUD OG EVENTS herLæs mere om vores SÆRLIGE TILBUD OG EVENTS her

Morgenmad i København

Single Double Double Deluxe Waterfront værelse Double Deluxe Double Deluxe Waterfront Loft Deluxe Konference Suite Admiral Suite Tower Suite SALT bistro bar SALT terrasse Vinsmagning Morgenmad Møder og konference Middagsselskaber Firmafester og teambuilding Event lokaler Vinsmagning Fredagsbar Sejlskibe Pakker Særlige tilbud Udforsk byen Gavekort Admiral blog
Single Double Double Deluxe Waterfront værelse Double Deluxe Double Deluxe Waterfront Loft Deluxe Konference Suite Admiral Suite Tower Suite SALT bistro bar SALT terrasse Vinsmagning Morgenmad Møder og konference Middagsselskaber Firmafester og teambuilding Event lokaler Vinsmagning Fredagsbar Sejlskibe Pakker Særlige tilbud Udforsk byen Gavekort Admiral blog
Single Double Double Deluxe Waterfront værelse Double Deluxe Double Deluxe Waterfront Loft Deluxe Konference Suite Admiral Suite Tower Suite SALT bistro bar SALT terrasse Vinsmagning Morgenmad Møder og konference Middagsselskaber Firmafester og teambuilding Event lokaler Vinsmagning Fredagsbar Sejlskibe Pakker Særlige tilbud Udforsk byen Gavekort Admiral blog
Single Double Double Deluxe Waterfront værelse Double Deluxe Double Deluxe Waterfront Loft Deluxe Konference Suite Admiral Suite Tower Suite SALT bistro bar SALT terrasse Vinsmagning Morgenmad Møder og konference Middagsselskaber Firmafester og teambuilding Event lokaler Vinsmagning Fredagsbar Sejlskibe Pakker Særlige tilbud Udforsk byen Gavekort Admiral blog

Opdag 7 fantastiske morgenmadsrestauranter i centrum af København

Morgenmad er en sand fornøjelse, uanset om det er en almindelig hverdag eller en afslappende weekend, og der er ingen grund til at nægte dig selv denne lille luksus fra tid til anden. Er det nu, du skal forkæle dig selv med den mest lækre morgenmad, du kan finde i centrum af København? Ja, det er det da.

Hvad siger du til en Croque Madame bestående af friskbagte skiver af surdejsbrød, en smule sennep, godt med smeltet ost og sauce og et smilende æg på toppen? Eller måske en cremet avocadomad serveret på surdejsbrød med en frisk modnet avocado skåret i skiver, et pocheret æg på toppen, et drys purløg, salt og peber og et sip citronsaft? Begynder din mave også at rumle lige så stille?

Hvis du allerede nu er blevet fristet til at starte din dag på en morgenmadsrestaurant, er det værd at fortsætte med at læse. Vi har nemlig sammensat en liste over de absolut bedste steder at besøge, når du vil nyde en uforglemmelig morgenmadsoplevelse i indre København.

OBS. Vi gør opmærksom på, at retterne kan ændre sig. Vi garanterer ikke, at de viste retter på billederne er tilgængelige.

SALT restaurant

På havnekajen nær Ophelias Plads og Nyhavn ligger SALT restaurant i det smukke Admiral Hotel. Et uformelt og populært gastronomisk samlingssted. Her kan du starte dagen i historiske og elegante omgivelser med en morgenmad, der vil vække dine smagsløg og sætte tonen for en fantastisk dag.

Restauranten er indrettet med øje for æstetik og afslappende toner. De rå træbjælker og det naturlige lys, skaber en hyggelig stemning, der gør det til det perfekte sted at starte dagen. Ønsker du at nyde den friske luft og de lune stråler fra solen? I sommerhalvåret kan du nyde din morgenmad udendørs og se solen stå op over Københavns Havn og Operahuset – en dejlig oplevelse.

Det kan du forvente

Morgenmadsbuffeten er mangfoldig og imødekommer alle sultne maver, der må komme forbi restauranten. Hvis du foretrækker en let start, kan du vælge en neutral yoghurt toppet med friskskårne frugter og nyde den sammen med en forfriskende hjemmelavet smoothie. Hvis du derimod ønsker en mættende morgenmad, er restaurantens friskbagte brød og det omfattende udvalg af pålæg, velsmagende æg og sprøde bacon lige noget for dig. Måske du gerne vil slutte din morgenmad af med lidt ekstra sødt? Så skal du prøve de nylavede croissanter og luftige vafler med forskellige toppings. Glem ikke at forkæle dig selv med den hjemmelavede Nutella, der med det samme smelter på tungen – en himmelsk oplevelse.

Mangler du det sidste spark til at skyde dagen i gang, kan du med fordel smage hotellets hjemmelavede ingefærshot. Og lad os nu ikke glemme den gode morgenbitter. Klassikere som Ferna Branca, Gammel Dansk, mimosa og Bloody Mary hører en god morgenmad til. Lækre juicer, udvalg af kaffer og varm chokolade står naturligvis også på menukortet.

Morgenmaden på Admiral Hotel er en kulinarisk oplevelse, der giver dig en smagfuld start på dagen og energi helt til næste morgen. SALT restaurant er åben for både hotelgæster og forbipasserende med sultne maver og lyst til en udsøgt smagsoplevelse i indre København.

Adresse: Toldbodgade 24-28, 1253 København K

Læs mere om Admiral Hotels morgenmad

Lille Petra Café

Inde i en af de små charmerende baggårde i indre København ligger Café Lille Petra, der emmer af hygge og autenticitet. Denne café har en særlig forkærlighed for lokale råvarer, og de går endda skridtet videre ved at dyrke egne råvarer i deres lille have.

Når du besøger Cafe Lille Petra, kan du glæde dine smagsløg med en række lækre retter til morgenmad. Start dagen med deres nybagte surdejsboller og en lun croissant. Hvis du foretrækker en mere fyldig morgenmad, kan du nyde deres varme æg og en lækker portion chiagrød.

Adresse: Kronprinsessegade 4, 1306 København K

Atelier September

Er du til hvidvaskede gulve, smukt indrettede marmor- og træborde, samt farverige tallerkner, så er Atelier September det ideelle sted for dig. Her er der skabt en atmosfære af god stemning.

Køkkenet serverer alt fra luftige pandekager og friske surdejsboller til den populære grapefrugt med granola, som rygtes at skulle være meget anbefalingsværdig. Her får du ikke kun en udsøgt morgenmad, men også en æstetisk fornøjelse.

Adresse: Kronprinsessegade 62, 1306 København K

Fars Dreng

Forkæl dig selv med en mættende morgenmad hos Fars Dreng. Stedet der gentagne gange er blevet kåret som “Byens Bedste Morgenmad.” Her finder du gourmet i gadehøjde.

På Fars Dreng er menukortet sammensat med omhu og består af nøje udvalgte økologiske råvarer. Morgenmadsretterne er ikke overdrevet store, hvilket giver dig mulighed for at eksperimentere og smage forskellige lækkerier fra menuen med god samvittighed. For at fuldende din morgenmad kan du overveje at nyde en forfriskende juice eller en velsmagende kop kaffe.

Adresse: Ny Adelgade 7, 1104 København K

The Union Kitchen

Hvis du søger efter en lækker, fyldig morgenmad, bør du besøge The Union Kitchen. Denne charmerende restaurant er blot en kort gåtur fra Nyhavn, og er det ideelle sted for dig, der foretrækker rolige, men autentiske omgivelser.

The Union Kitchen præsenterer en imponerende morgenmadsmenu, hvor udvalget spænder lige fra den klassiske brunchplatte til et vegetarisk alternativ. Her kan du forvente at smage økologiske røræg med purløg, pølser og bacon, røget laks, vesterhavsost, rugbrød, vafler og meget mere.

Adresse: Store Strandstræde 21, 1255 København K

Bottega Barlie

Oplev den lokale stemning mens du nyder din morgenmad. Lige her på et charmerende gadehjørne i indre by ligger Bottega Barlie. Et overset område nær de smukke, gule historiske bygninger, Nyboder.

Deres morgenmad er simpel og enkel, og byder på de mest essentielle retter. Her kan du nyde godt af deres yoghurt fra Søtoftes gårdmejeri, nybagt surdejsbrød, luftige røræg og et fristende udvalg af bagværk, herunder sprøde croissanter og lækre spandauere.

Adresse: Fredericiagade 78, 1310 København K

Peter Beier

Hos byens fineste chocolatiere, Peter Beier Chokolade, finder du en brunch lidt udover det sædvanlige. I deres hyggelige rammer tæt på Kongens Nytorv, kan du få lov at opleve Peter Beiers omtalte chokoladebrunch, udfordre vanen og kombinere anderledes smage.

Bestiller du en chokoladebrunch, vil du få serveret en hjemmebagt surdejsbolle og chokoladerugbrød. Hertil hjemmelavet chocolate spread og tyk pålægschokolade samt chokoladedyppede jordbær, æblerøget cheddar ost, trøffel salami, flamberet grape med kakaonibs og skyr med hjemmelavet chokolade müsli til at balancere det søde med det sure.

Adresse: St. Kongensgade 3, 1264 København K