Du kan nemt og bekvemt bestille din morgenmad, middag eller drikkevarer til værelset, hvis du er i humør til at nyde lækkerierne i sengen, eller bare skal bruge lidt alene-tid.
Prøv de udsøgte retter fra SALT restaurant.
Se menuen her.
Vores renoverede Double Deluxe Waterfront View fra 2019, er et oplagt valg til dig der ønsker ultimativ komfort og lyden af vandets rolige skvulp. Med det store vindue der inviterer dagslyset ind i rummet, bygningens historiske, smukke træbjælker, og seværdigheder som Operaen og Skuespilhuset i sigte, danner værelset grundlag for en rigtig københavnsk overnatning. Udsigten, der er et kapitel for sig selv, er ikke det eneste vores lækre værelser byder på, for på trods af bygningens mere end 200 år gamle historie og særprægede arkitektur, er indretningen elegant, skandinavisk og minimalistisk-moderne.
Når du træder ind i rummet møder du den lille gang og får et flot panorama indtryk af indretningen. Gangen er udstyret med et spejlbeklædt garderobeskab, der åbner op til strygebræt og strygejern, safetyboks og skohorn samt bøjler og hylder til din medbragte bagage. I hjertet af rummet ser du den store behagelige seng, med allergivenlige dyner og puder, der inviterer til en vidunderlig nattesøvn. I hjørnet finder du en hyggelig krog med lænestole og sofabord, hvor du kan slå benene op og beundre udsigten, eller nyde en kop kaffe mens du ser TV, der har indbygget Bluetooth og Chromecast.
Ligeledes er rummet indrettet med et diskret skrivebord og stol, der gør dagens arbejdsopgaver lidt mere stilet. Rummets lyse badeværelse er indrettet med rainshower i brusenichen og det diskrete Villeroy & Boch sanitet samt Arne Jacobsen-designede VOLA armaturer i elegant børstet messing, der smukt går hånd i hånd med rummets afdæmpede farveskala. På badeværelset finder du desuden oplyst spejl og Bluetooth-højttalere samt Aamanns Botanical Senses toiletartikler og hårtørrer.
Du kan nemt og bekvemt bestille din morgenmad, middag eller drikkevarer til værelset, hvis du er i humør til at nyde lækkerierne i sengen, eller bare skal bruge lidt alene-tid.
Prøv de udsøgte retter fra SALT restaurant.
Se menuen her.
Har du fundet det helt rigtige værelse?
Du kan booke direkte online eller kontakte vores bookingafdeling, der sidder klar til at hjælpe.
Husk, at det altid er billigst at booke direkte hos os..
Du kan checke ind fra kl. 14.00 på ankomstdagen. I nogle tilfælde vil det være muligt at checke ind tidligere. Henvend dig i receptionen, så oplyser vi gerne, hvis dit værelse er klart før kl. 14.00. Du kan senest checke ud kl. 12.00.
Ja. Vores reception er åben døgnet rundt, og vores natportier vil stå klar til at checke dig ind.
Har du booket dit ophold direkte på vores hjemmeside, er du velkommen til at ringe eller skrive til os på +45 3374 1424 eller på booking@admiralhotel.dk.
Er dit ophold booket via andre bookingsider, skal du kontakte dem direkte. Husk, at det altid er billigst at booke dit ophold direkte hos os.
Vi tilbyder familieværelser (Loft Deluxe) med plads til 2 voksne og 2 børn. Derudover tilbyder vi sammenhængende værelser med mere plads. I vores dobbeltværelser er det desuden muligt at have børn op til 3 år med i samme seng.
Ring til os på +45 3374 1424 eller skriv til booking@admiralhotel.dk, og oplys dit gavekortnummer.
Ja, I visse værelser må I gerne medbringe jeres hund. Vi henstiller dog til, at I i så fald kontakter os inden I booker et værelse. Det koster kr. 250 pr. nat.
Ja, det gør de – hvis du skal bruge mere end 15 værelser, skal du kontakte vores bookingafdeling via e-mail, på booking@admiralhotel.dk.