Praktisk og veldesignet indretning
Suiten er, med sin rummelige indretning, hotellets største. Med det store mødebord centralt i lokalet, med plads til otte deltagere, danner suiten en professionel ramme, hvor dagens agenda kan udføres i ro og mag. For enden af mødebordet hænger det store TV, med indbygget Bluetooth og Chromecast, til nem og interaktiv visning. Suiten tilskrives desuden en afslappet atmosfære, med lænestolen i hjørnet og sofaarrangementet ved det store lyse vindue, der inviterer sollyset ind og giver plads til de store tanker. Skænken i hjørnet rummer en lækker mødeforplejning, der altid sætter stemningen for dagens møde. Når mødet har set sin ende, giver suiten hurtigt luft til afslapning, da den samtidigt indeholder de elementer, som giver et eminent suite ophold. Med særligt udvalgte drikkevarer i minibaren, udsigten fra suiten og de behagelige møbler, kan du slå benene op og nyde dagens udførte arbejde.
Går du op ad trappen, ser du den lækre seng, med allergivenlige dyner og puder af højeste kvalitet. Ved siden af sengen finder du USB-porte samt lysdæmpere, så du selv kan justere den rette belysning. Ved sengen er der placeret et TV, også med indbygget Chromecast og Bluetooth, således du selv er herre over hvad du skal se og høre, når du har lyst. Suitens badeværelse, ved indgangen, er indrettet med det diskrete Villeroy & Boch sanitet og Arne Jacobsen-designede VOLA armaturer i børstet messing, der smukt komplementerer det lyse rums klinker. Badeværelset er tilmed udstyret med rainshower, badekar, hårtørrer, Aamanns Botanical Senses toiletartikler, særligt oplyst spejl og Bluetooth-højttalere. Ved indgangen af suiten finder du også det rummelige, spejlbeklædte garderobeskab, med strygebræt og strygejern, safetyboks og skohorn.