Læs mere om vores SÆRLIGE TILBUD OG EVENTS herLæs mere om vores SÆRLIGE TILBUD OG EVENTS her

Admiral Suite Waterfront View

  • Rummeligt værelse og flot udsigt til Københavns inderhavn
  • Aircondition og ventilationssystem
  • Badeværelse med oplyste spejle, brus, toiletartikler, hårtørrer og Bluetooth-højtalere
  • Seng (180 x 200 cm) med allergivenlige dyner og puder
  • Badekåber og slippers til fri afbenyttelse
  • Mulighed for sammenhængende suiter

Komfort og ro til sjælen

Den renoverede Admiral Suite fra 2019 ligger på 6. etage med udsigt over Københavns Havn og Operahuset. Admiral Suiten måler 40 m2 og er præget af hotellets arkitektur og historie, hvor de rå træbjælker smukt inkorporerer den moderne skandinaviske indretning og designtradition. Her er der kælet for detaljen, og komforten og er til dig, der ønsker ultimativ ro til sjælen. De store vinduer inviterer dagslyset og byens smukke seværdigheder ind i rummet og danner hermed grundlag for en rigtig københavnsk overnatning.

En betagende udsigt

Når du træder ind i suiten, møder du straks de fremtrædende elementer af den historiske bygning med træbjælker, der smukt indrammer værelset. Den store seng med allergivenlige dyner og puder er placeret i hjertet af rummet, hvorfra du kan nyde den betagende udsigt over Københavns Havn. Der er USB-porte og lysdæmpere på begge sider af sengen, så du selv kan justere den rette belysning. I hjørnet finder du en hyggelig krog af lænestole og et sofabord, hvor benene kan få et hvil, mens du nyder din kaffe. Suiten er også udstyret med et stort TV med indbygget Chromecast og Bluetooth, en velforsynet minibar samt et stort skrivebord og stol.

Suitens gang er indrettet med et spejlbeklædt garderobeskab, der åbner op til strygebræt og strygejern, safetyboks og skohorn, badekåber og slippers til fri afbenyttelse, samt bøjler og hylder til din medbragte bagage. Fra gangen finder du det rummelige, lyse badeværelse, som er indrettet med Villeroy & Boch sanitet og Arne Jacobsen-designede VOLA armaturer i elegant børstet messing. Derudover er badeværelset udstyret med bruseniche med rainshower og stort badekar, et særligt oplyst spejl og Bluetooth-højttalere samt Aamanns Botanical Senses toiletartikler og hårtørrer.

Dagens vigtigste måltid

Svært ved at vælge? Intet problem, her må du vælge det hele. Få den bedste start på dagen med vores udvalg af nærende og lækker morgenmad. Her finder du alt det gode, du har brug for – både sundt, sødt og salt – og fornøjelsen ved ikke at behøve vælge andet end til. Morgenmaden består primært af økologiske produkter, og vi vælger altid de bedste råvarer. Vi tager også hensyn til eventuelle allergier som f.eks. gluten. Derfor har vi altid et udvalg af glutenfrit brød – spørg din tjener for øvrige ingredienser.

Vi står klar med din morgenmad alle hverdage fra kl. 06.30 til 10.30.
I weekenderne kan du snooze lidt længere, hvor morgenmaden serveres kl. 07.00 til 11.00.

Pris pr. person: voksen kr. 245, børn under 12 år kr. 120, børn under 3 år spiser gratis.

Roomservice

Du kan nemt og bekvemt bestille din morgenmad, middag eller drikkevarer til værelset, hvis du er i humør til at nyde lækkerierne i sengen, eller bare skal bruge lidt alene-tid.

Prøv de udsøgte retter fra SALT restaurant.
Se menuen her.

 

Booking

Har du fundet det helt rigtige værelse?
Du kan booke direkte online eller kontakte vores bookingafdeling, der sidder klar til at hjælpe.

Husk, at det altid er billigst at booke direkte hos os..

Kontakt

Hvornår er check ind og check ud?

Du kan checke ind fra kl. 14.00 på ankomstdagen. I nogle tilfælde vil det være muligt at checke ind tidligere. Henvend dig i receptionen, så oplyser vi gerne, hvis dit værelse er klart før kl. 14.00. Du kan senest checke ud kl. 12.00.

Er det muligt at checke ind om aftenen/natten?

Ja. Vores reception er åben døgnet rundt, og vores natportier vil stå klar til at checke dig ind.

Hvordan ændrer/afbestiller/kontrollerer jeg min booking?

Har du booket dit ophold direkte på vores hjemmeside, er du velkommen til at ringe eller skrive til os på +45 3374 1424 eller på booking@admiralhotel.dk.
Er dit ophold booket via andre bookingsider, skal du kontakte dem direkte. Husk, at det altid er billigst at booke dit ophold direkte hos os.

Har I familieværelser?

Vi tilbyder familieværelser (Loft Deluxe) med plads til 2 voksne og 2 børn. Derudover tilbyder vi sammenhængende værelser med mere plads. I vores dobbeltværelser er det desuden muligt at have børn op til 3 år med i samme seng.

Hvordan booker jeg et værelse med et gavekort?

Ring til os på +45 3374 1424 eller skriv til booking@admiralhotel.dk, og oplys dit gavekortnummer.

Må vi medbringe vores hund, og hvad koster det?

Ja, I visse værelser må I gerne medbringe jeres hund. Vi henstiller dog til, at I i så fald kontakter os inden I booker et værelse. Det koster kr. 250 pr. nat.

Foregår gruppebookinger anderledes end almindelige bookinger?

Ja, det gør de – hvis du skal bruge mere end 15 værelser, skal du kontakte vores bookingafdeling via e-mail, på booking@admiralhotel.dk.