Book nu

Privatlivspolitik til jobansøgere

 

1. Introduktion

Vi har udarbejdet denne privatlivspolitik til dig, der vælger at søge en stilling hos Copenhagen Admiral Hotel (“CAH A/S“), CVR-nummer 16128589, Toldbodgade 24-28, 1253 København, som er den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger.

Formålet med privatlivspolitikken er at informere dig om bl.a., hvilke personoplysninger vi behandler om dig, til hvilke specifikke formål behandlingen sker, retsgrundlaget herfor, dine rettigheder mv.

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, eller du ønsker at udøve dine rettigheder som anført i afsnit 6 i denne privatlivspolitik, kan du henvende dig til chk@admiralhotel.dk.

2. Hvilke personoplysninger behandles om dig, formål og retsgrundlag

Vi behandler de personoplysninger, som du fremsender i din ansøgning, dit CV, uddannelsesbeviser, anbefalinger, referencer og andet materiale, som du måtte fremsende i den forbindelse (“Ansøgningsmateriale“). Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at vurdere, hvorvidt du er den mest egnede kandidat til den specifikke stilling, som vi ønsker besat. Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger afhænger af, hvilken kategori af personoplysninger der behandles om dig.

Af nedenstående følger de kategorier af personoplysninger, som vi behandler om dig i ansøgningsfasen, og det specifikke retsgrundlag, som vi baserer vores behandling på.

Almindelige personoplysninger
Dine almindelige personoplysninger, herunder dine kontaktoplysninger, dine kvalifikationer, tidligere erfaring mv., behandler vi af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af en ansættelseskontrakt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, samt fordi vi mener, at vi har en legitim interesse i at finde den mest kvalificerede medarbejder til den pågældende stilling i vores virksomhed, og denne interesse må anses at overstige hensynet til dig, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Det er i øvrigt vores vurdering, at det også er i din interesse, at vi læser dit Ansøgningsmateriale, når du har søgt en stilling hos os, og dermed behandler dine personoplysninger i den forbindelse.

Følsomme personoplysninger
Som det helt klare udgangspunkt behandler vi ikke følsomme personoplysninger om dig, såsom helbredsoplysninger eller oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold, i ansøgningsfasen. Undtagelsesvis kan dette forekomme, hvis du selv har valgt at fremsende sådanne følsomme personoplysninger om dig selv. Vi vil generelt opfordre dig til kun at medtage nødvendige personoplysninger om dig selv i Ansøgningsmaterialet og så vidt muligt undgå at medtage følsomme personoplysninger.

Øvrige personoplysninger
Vi behandler ikke dit CPR-nummer i ansøgningsfasen, da vi har vurderet, at dette ikke er nødvendigt. Undtagelsesvis kan dette forekomme, hvis du selv har valgt at fremsende det. Vi vil generelt opfordre dig ikke at medtage dit CPR-nummer i dit Ansøgningsmateriale.

3. Modtagere af dine personoplysninger

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemænd. Vi har dog antaget visse databehandlere, som udfører en række opgaver på vegne af os. Disse databehandlere får adgang til dine personoplysninger. Databehandlerne kan dog alene lovligt tilgå og behandle dine personoplysninger på vegne af os for at opfylde de specifikke formål, der er fastsat af os. Databehandlerne kan f.eks. være udbydere af vores rekrutteringssystem, udbyderen af en IT-løsning til udførelse af personlighedstest og andre IT-løsninger, der anvendes til behandling af personoplysninger.

4. Overførsel af dine personoplysninger til tredjelande

I det omfang dine personoplysninger bliver overført til tredjelande, dvs. lande uden for EU/EØS, herunder USA, sikrer vi et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for en sådan overførsel, f.eks. ved indgåelse af EU-standardkontrakter med modtageren af personoplysningerne eller anvendelse af modtagere, som er underlagt særlige certificeringsmekanismer, såsom EU-U.S. Privacy Shield i tilfælde af overførsel til USA, eller er etableret i de såkaldte “sikre” tredjelande, godkendt af EU-Kommissionen. Du kan anmode om at få en kopi af overførselsgrundlaget udleveret ved at skrive til chk@admiralhotel.dk

5. Opbevaringsperiode

Vi opbevarer dine personoplysninger i op til 6 måneder fra ansøgningsfasens afslutning til dokumentationsformål. Herefter slettes alle dine personoplysninger, medmindre vi har indhentet dit specifikke samtykke til opbevaring til et andet formål, f.eks. til brug for en fremtidig stilling, som måtte være relevant for din profil og dine kompetencer. I så fald vil der gælde den specifikke opbevaringsperiode, som du vil blive oplyst om i samtykketeksten.

6. Dine rettigheder

Vi har iværksat en række foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger og sikre dine rettigheder. Fordi dine personoplysninger behandles, kan du gøre brug af de nedenfor oplistede rettigheder. Nogle af rettighederne gælder dog alene under visse omstændigheder.

6.1 Retten til indsigt

Du har ret til at anmode om indsigt i, herunder udlevering af kopi af, de personoplysninger, som vi behandler om dig og i den forbindelse også ret til at modtage information om:

  • Formålet med behandlingen,
  • Kategorierne af personoplysninger,
  • Modtagere eller kategorier af modtagere, herunder modtagere i eventuelle tredjelande og i den forbindelse de fornødne garantier for overførslen,
  • Opbevaringsperioden eller kriterierne for fastsættelse af denne,
  • Retten til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse imod behandlingen af dine personoplysninger,
  • Retten til at klage til Datatilsynet,
  • Hvorfra dine personoplysninger stammer, og
  • Forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, og i den forbindelse minimum oplysninger om logikken her i samt betydning og de forventede konsekvenser heraf.

6.2 Retten til berigtigelse

Du har ret til at anmode om at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget samt ret til at anmode om at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger. Retten til sletning

Du har ret til at anmode om at få personoplysninger om dig selv slettet under visse omstændigheder, eksempelvis hvis behandlingen er baseret på dit udtrykkelige samtykke, du trækker samtykket tilbage, og behandlingen ikke kan baseres på et andet retsgrundlag.

6.3 Retten til begrænsning

Du har ret til at anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, eksempelvis i forbindelse med, at rigtigheden af personoplysningerne bestrides.

6.4 Retten til dataportabilitet

Når vores behandling foretages automatisk og er baseret på dit samtykke eller opfyldelse af en aftale med dig, har du ret til at anmode om at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet til os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt ret til at anmode om at få transmitteret disse personoplysninger til anden dataansvarlig virksomhed, hvis dette er teknisk muligt.

6.5 Retten til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelse mod den behandling, som dine personoplysninger undergives hos os, herunder særligt i forhold til direkte markedsføring.

6.6 Retten til ikke at være genstand for automatiske afgørelser

Du har ret til at anmode om ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker dig.

6.7 Ret til tilbagekaldelse af samtykke

Hvis du har afgivet samtykke til behandlingen af dine personoplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Tilbagekalder du dit samtykke, vil dette dog ikke berøre den behandling af dine personoplysninger, som fandt sted forud for tilbagekaldelsen.

7. Spørgsmål og klage

Har du spørgsmål angående denne privatlivspolitik, ønsker du at udøve en af ovennævnte rettigheder, eller er du uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger, kan du kontakte Connie Hartmann Krogh, 3974 1414 eller chk@admiralhotel.dk. Du har også mulighed for at klage til Datatilsynet, som er den myndighed i Danmark, der fører tilsyn med bl.a. virksomheders behandling af personoplysninger. Kontaktoplysninger på Datatilsynet er tilgængelige på deres hjemmeside: www.datatilsynet.dk.

8. ÆNDRINGER TIL DATABESKYTTELSESPOLITIKKEN

Denne privatlivspolitik vil blive opdateret og ændret med jævne mellemrum, samt når det er nødvendigt som følge af lov- og praksisændringer på databeskyttelsesområdet. Vi anbefaler derfor, at du løbende holder dig orienteret. Visse ændringer kan kommunikeres direkte til dig pr. e-mail, hvis vi har vurderet, at ændringerne er væsentlige.

Dato for seneste ændring af privatlivspolitikken:
29. november 2019