Book værelse

Mød vores barchef Thanuska: “Denne cocktail skal du prøve”

|

SALT bar ligger i en meget livlig del af hotellet og sprudler med danske og internationale gæster fra tidlig morgen til sen aften. I 20 år har Thanuska været en del af teamet, heraf de sidste syv år som barchef, og han har altid haft en stor passion for cocktails, hvilket også afspejler sig i SALT bars spændende barkort:

”Vi har over 35 cocktails på vores kort – nogle til før middagen og nogle til efter. Og vi har frozen cocktails, som er oplagte i sommervarmen. Desuden vil vi hver måned sætte fokus på en bestemt cocktail, som vil blive kaldt Flavour of the Month. Vi glæder os meget til at præsentere det for vores gæster.”

Det er vigtigt for Thanuska og hans team hele tiden at udvikle nye cocktails og koncepter – men hvilken cocktail er så barchefens favorit?

”Min favoritcocktail fra vores kort er Toldbodgade 24-28. Den har en dejlig afbalanceret smag, hvor kardemommen spiller godt med lime, sukker og selvfølgelig med gin. Og peberen som kommer oven på giver det sidste touch. Ellers er jeg meget til diverse gin og tonic.”

Når man står i SALT bar, møder man mange forskellige mennesker, og Thanuska husker specielt en sjov situation med et ægtepar og Adam Price:

”Vi havde et ægtepar siddende i baren en aften, og da de kommer op for at betale, spørger jeg dem om, hvor de skal hen at spise. De fortæller, at de skal på Brødrene Price, hvorpå jeg diskret peger mod personen, som sidder i baren bag ved mig, altså hos ham? Tilfældigvis sad Adam Price og fik et glas vin i baren. Det var en sjov situation,” afslutter Thanuska.