Book værelse

Receptionschef Jesper: Mit København

|

Mød vores receptionschef Jesper Langgaard, som har været ansat på Admiral Hotel i 18 år. Hver dag er han og hans team det smilende ansigt, som byder gæster velkommen. Jesper elsker at guide gæster rundt i byen til de steder, hvor han og hans familie nyder at være.

Her guider han dig til sit København – sin Top 3:

1. Davids Samling er et kunstmuseum i indre København, og det er helt klart et sted, jeg vil anbefale – både med og uden børn. Her oplever du alt fra 1001 eventyr til udstillingen af den ældre europæiske samling. Det er et sted med en rigtig god stemning.

2. Torvehallerne er ofte en del af min families bytur. Der er altid mange mennesker, en god stemning, og noget for enhver smag. Vi går altid en tur bare for at suge indtryk og tale om det, vi oplever i butikkerne. Det er hyggeligt.

3. Planetariet på Frederiksberg er også et sted, jeg vil anbefale at besøge. Især i vinterhalvåret. Her kan min familie og jeg bruge masser af tid, og vi besøger stedet igen og igen. Det er et fantastisk sted for hele familien, hvor man kan opleve stjernehimlen, galakser og planeter helt tæt på, både i udstillingen og på rumrejser i Kuppelsalen. Man får virkelig fodret den indre astronaut og får masser af fakta om det store univers, der omgiver vores lillebitte jord.

Davids Samling. Foto: Pernille Klemp