Book værelse

48 timer i København på en solskinsdag

|

Skal det gode vejr udnyttes? København i solskin er fantastisk, og byen har masser af forskellige ting at byde på. Vi har lavet en guide for 48 timer i København med nogle af byens udendørsattraktioner.

Dag 1

Københavns kanaler snor sig igennem hele byen. GoBoat udlejer både til private, der giver dig mulighed for selv at sejle rundt i Københavns Havn og nyde byen fra vandet. En dejlig aktivitet på en skøn solskinsfyldt dag.

På Refshaleøen ligger ’Halvandet’. Her kan du blandt andet spille petanque, kajakpolo og beachvolley om sommeren. Nyd den sydlandske feriestemning i liggestolene lige ud til Københavns Havn.

Især når vejret er godt, er det dejligt at cykle rundt i København. Efter at du har hygget dig på Halvandet, kan du gå tilbage til hotellet og leje en cykel. Lad turen gå langs Kastellet og forbi Østerport St., hvorpå du havner på Østerbro, som byder på flere parker, pladser og små gader.

Fotograf: Ty Stange

Dag 2

I Carlsberg Byen ligger en skjult perle kaldet JC Jacobsens Have, hvor du kan nyde roen i den summende by. I selve Carlsberg by er der flere flotte arkitektoniske bygninger med sjove detaljer, som du bør opleve efter en tur i haven.

Tag med Nammagorium på gallerivandring på Frederiksberg. Her får du set seks forskellige gallerier. Gallerivandringen begynder bag Frederiksberg Rådhus og slutter et sted på Frederiksberg, da gallerivandringen løbende bliver opdateret.

På Frederiksberg ligger gaderne Frederiksberg Allé og Falkoner Alle. Frederiksberg Allé er en allé fyldt med hyggelige forretninger, der forbinder Vesterbro og Frederiksberg. Her kan du følge alléen op til Falkoner Allé, hvor der er rig mulighed for shopping og hygge.